Epilepsi og kramper

Epilepsi er en neurologisk lidelse, som påvirker hjernens elektriske signaler og kan resultere i kramper. Kramper er en af de mest almindelige former for anfald og kan involvere ukontrollerede rystelser, bevidsthedstab eller stivnen i kroppen. Forståelse af, hvad epilepsi er, og hvordan man som lægmand kan yde førstehjælp ved kramper, er derfor vigtigt. At have kendskab til epilepsi og førstehjælpen dertil kan redde liv og mindske risikoen for alvorlige komplikationer.

Tilbage til Videregående niveau
kramper førstehjælp

Hvad er Epilepsi

Epilepsi er en kronisk tilstand, hvor hjernens elektriske aktivitet bliver forstyrret. Hjernen består af milliarder af nerveceller, som kommunikerer gennem elektriske signaler. Ved epilepsi kan disse signaler blive kaotiske og resultere i anfald, som kan variere i form og intensitet.

Hjernens funktion er reguleret af et fint samspil mellem forskellige regioner og elektriske netværk. Ved epilepsi bliver dette samspil forstyrret. Kramper opstår, når neuroner i hjernen sender unormale signaler i store, synkroniserede bølger. Det er denne uregelmæssighed, der fører til de fysiske symptomer, som vi ser ved et anfald. Anfaldene kan opstå i specifikke områder i hjernen (fokale anfald) eller i hele hjernen (generaliserede anfald).

Fokale kramper (partielle kramper) opstår, når en unormal elektrisk aktivitet er begrænset til et bestemt område i hjernen. De kan være:

  • Personen kan være ved bevidsthed og kan opleve ufrivillige rykninger, sanseforstyrrelser (som smags- eller lugthallucinationer) eller følelsesmæssige ændringer.
  • Personen kan være forvirret, reagere langsomt eller udføre automatiske handlinger (f.eks. smaske eller pille ved tøjet) uden at være bevidst om det.

Generaliserede kramper involverer begge hjernehalvdele fra starten og medfører oftest tab af bevidsthed. De kan inddeles i flere typer:

  • Tonisk-kloniske anfald: Starter med en tonisk fase (stivhed i kroppen), efterfulgt af en klonisk fase (rytmiske rykninger). Ofte ledsaget af bevidsthedstab, bid i tunge og efterfølgende træthed.
  • Abscencer (petit mal): Korte bevidsthedstab uden kramper, hvor personen kan stirre tomt ud i luften i få sekunder.

Hvordan kan kramper se ud?

Krampeanfald kan variere meget. Nogle mennesker vil have kraftige ryk i hele kroppen, mens andre kun oplever små muskelspasmer. Der kan være bevidsthedstab, savlen, ufrivillig vandladning og tungebid. Nogle gange kan personen stivne, og derefter opstår rytmiske ryk, mens andre krampeanfald kan indebære stirren eller pludselige fald.

epilepsi førstehjælp

Andre former for kramper

Selvom epilepsi er en velkendt årsag til kramper, findes der også andre typer:

 

  • Feberkramper: Opleves ofte af små børn og udløses af høj feber.
  • Hypoglykæmiske kramper: Opstår ved lavt blodsukker, ofte hos personer med diabetes.
  • Kramper ved hjerneskader eller meningitis: Neurologiske tilstande kan udløse krampeanfald.
tonisk-klonisk

Nyttige links

 

 

Ambulancen

Når ambulancen ankommer, vil ambulanceredderne iværksætte flere tiltag for at stabilisere patienten:

  • Sikring af frie luftveje og iltbehandling.
  • Administrering af medicin som midazolam i mundhulen eller diazepam intravenøst, hvis anfaldet fortsætter.
  • Transport til hospitalet: Især hvis det er nødvendigt med yderligere behandling eller undersøgelser for at afklare årsagen til anfaldet.

Førstehjælp til epilepsi og kramper

Dansk Førstehjælpsråd anbefaler, at du som lægmand handler hurtigt, men roligt:

    1. Bevar roen: 90% af alle anfald varer under 5 minutter og stopper af sig selv mens 9% varer over 15 minutter.
    2. Beskyt personen: Fjern genstande, som personen kan komme til skade på. Læg noget blødt under hovedet.
    3. Læg personen i sideleje (hvis muligt): Efter anfaldet, når personen begynder at vågne, skal de lægges i stabilt sideleje for at sikre frie luftveje. Vurder herefter personen ud fra ABC-princippet.
    4. Forsøg ikke at stoppe anfaldet: Hold aldrig fast i personens arme eller ben, og forsøg ikke at åbne deres mund – det kan forårsage skader.
    5. Ring 1-1-2, hvis:
      1. Du er det mindste i tvivl!
      2. Det er personens første anfald, eller de kommer til skade under anfaldet.
      3. Anfaldet varer længere end 5 minutter.
      4. Der er flere anfald i træk uden, at personen kommer til bevidsthed.
stabilt sideleje

Vær opmærksom på

Når du hjælper en person under et krampeanfald, er der visse ting, du skal være opmærksom på:

    • Skader under anfaldet: Tjek for hovedskader, brud eller andre skader.
    • Langvarige anfald: Hvis anfaldet varer mere end 5 minutter eller gentager sig uden, at personen vågner op, er det vigtigt at få hjælp hurtigt, da det kan være livstruende.
    • Personens medicinering: Mange med epilepsi tager medicin, og det kan være nyttigt at vide, om de har glemt at tage deres medicin eller har skiftet dosis for nyligt.
krampeanfald
epilepsianfald

Epilepsi og kramper kan være skræmmende at overvære, men det vigtigste er at bevare roen og yde den nødvendige førstehjælp. De fleste anfald er ikke farlige og stopper af sig selv. Men som nævnt kan nogle situationer kræve professionel hjælp. Husk altid at handle hurtigt og ansvarligt for at hjælpe personen bedst muligt.

Savner du et førstehjælpsemne eller har du forslag til nye, så skriv det til os!

3 + 15 =