Feberkramper
Feberkramper er en type krampeanfald, der forekommer hos børn mellem 6 måneder og 5 år, typisk som følge af en hurtigt stigende feber. Feberkramper kan være skræmmende at overvære, især for forældre, men de er som regel ufarlige og har ingen alvorlige langsigtede konsekvenser. Det er dog vigtigt at vide, hvordan man korrekt håndterer situationen, hvis det sker.
Feberkramper er ikke farlige
Feberkrampeanfaldene opstår, når et barns kropstemperatur hurtigt stiger, ofte i forbindelse med en infektion, såsom forkølelse, influenza eller mellemørebetændelse. Kramperne er normalt kortvarige, varer som regel mindre end fem minutter, og sker oftest i begyndelsen af en feberepisode.
Det vil virke dramatisk, men feberkramper ikke farlige i sig selv, og de forårsager normalt ikke varige skader. De fleste børn, der oplever feberkramper, udvikler sig normalt uden neurologiske problemer eller epilepsi senere i livet.
Hvordan ser feberkramper ud
Kramperne kan vise sig på flere måder, men typisk vil barnet:
-
- Blive bevidstløs.
- Få rystelser eller ukontrollerede bevægelser i arme og ben.
- Være stift eller have ryk i hele kroppen.
- Rulle med øjnene eller stirre tomt ud i luften.
- I sjældne tilfælde kan barnet blive blåt om læberne, hvilket skyldes kortvarig iltmangel.
Anfaldene varer sjældent mere end 5 minutter, og barnet vil som regel falde i søvn kort efter anfaldet, som en naturlig reaktion fra kroppen.
Du skal kontakte læge når…
Selvom et feberkrampeanfald kan se voldsomt ud, er det sjældent farligt. Langt de fleste børn kommer sig fuldt ud efter et anfald uden nogen komplikationer. Der er dog situationer, hvor det er vigtigt at ringe 1-1-2.
-
- Hvis det er første gang, at barnet kramper.
- Hvis anfaldet varer længerer end 5 minutter. (Tag gerne tid)
- Hvis barnet ikke trækker vejret normalt efter anfaldet.
- Hvis kramperne gentager sig inden for samme feberperiode.
- Hvis barnet er under 6 måneder gammelt eller ikke har haft feber før.
- Hvis du er i tvivl om noget.
Ambulancen
Når og hvis ambulancepersonalet ankommer, så er det vigtigt fortsat at være rolig og svare på deres spørgsmål. Du kan med fordel fortælle dem, hvor længe kramperne varede og om du har målt barnets temperatur. Fortæl også gerne hvis barnet eller søskende har prøvet det før og om barnet er kendt med nogle sygdomme.
Behandling
Behandlingen af feberkramper er primært fokuseret på at behandle den underliggende feber. Almindelige febernedsættende midler, såsom paracetamol eller ibuprofen, kan hjælpe med at kontrollere temperaturen. Det er dog vigtigt at huske, at feber i sig selv ikke er farligt – det er kroppens naturlige reaktion på en infektion. Det vigtigste er at følge op med barnets læge og få en vurdering af, hvad der har forårsaget feberen.
Førstehjælp til feberkramper
Når et barn får feberkramper, er det vigtigt at bevare roen og følge disse førstehjælpsråd:
-
- Placer barnet på et sikkert sted: Sørg for, at barnet ligger på et blødt underlag, som en sofa eller seng, eller på gulvet, hvis det er nødvendigt, for at forhindre skader. Fjern eventuelle farlige genstande i nærheden.
- Læg barnet på siden: Dette hjælper med at sikre, at luftvejene forbliver frie, og at barnet ikke får vejrtrækningsbesvær eller kvæles, hvis det kaster op.
- Ring 112: Hvis det er første gang barnet kramper, skal du ringe 1-1-2. Hvis barnet fortsat kramper ved ambulancens ankomst, vil de bruge medicin for at bryde dem.
- Hold øje med tiden: Notér, hvor længe kramperne varer. Hvis anfaldet varer mere end 5 minutter, skal du straks ringe 112.
- Afklæd barnet: Tag barnets tøj af således det kun har undertøj på. Du skal have sænket temperaturen og meget tøj og store dyner hjælper ikke. Vær opmærksom på, at barnet ikke skal blive underafkølet.
- Forsøg ikke at stoppe kramperne: Lad barnet gennemgå anfaldet uden at forsøge at holde det fast eller begrænse dets bevægelser. Forsøg heller ikke at putte noget i barnets mund – der er ingen risiko for, at barnet “sluger tungen”.
- Forebyg med Panodil: For at forebygge hurtige temperatursændringer i barnets hjerne, er det en god idé at give Panodil jf. indlægssedlen og barnets vægt, da Panodil er febernedsættende.
- Giv væske: Når børn har feber skal de have mere væske end vanligt.
Nyttige links
Vær opmærksom på
På trods af feberkramper i de fleste tilfælde ikke er alvorlige, er der nogle situationer, hvor ekstra opmærksomhed er nødvendig:
-
- Gentagne kramper: Hvis et barn oplever gentagne feberkramper inden for samme sygdomsforløb, eller hvis kramperne sker hyppigt ved fremtidige febertilfælde, bør man konsultere en læge med henblik på yderligere undersøgelser.
- Langvarige anfald: Hvis kramperne varer længere end 5 minutter, eller hvis barnet har svært ved at trække vejret under eller efter anfaldet, skal man straks ringe 1-1-2 og få akut hjælp.
- Alvorlige symptomer efter anfaldet: Hvis barnet ikke vågner op som normalt, virker forvirret eller har svært ved at komme sig efter kramperne, skal man også søge lægehjælp hurtigst muligt.
I de fleste tilfælde er feberkramper ikke en grund til bekymring, men det er altid en god idé at være forberedt og vide, hvordan man håndterer situationen, hvis det skulle opstå.
