Diabetes
Diabetes, også kaldet sukkersyge, er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at regulere blodsukkeret er nedsat. Glukose er kroppens vigtigste energikilde, og den bliver reguleret af hormonet insulin, som produceres i bugspytkirtlen. Ved diabetes fungerer denne proces ikke optimalt, hvilket kan føre til for højt eller for lavt blodsukker, som kan være en livstruende tilstand.
Hvad er diabetes?
Diabetes mellitus er en kronisk stofskiftesygdom, der opstår, når kroppen enten ikke producerer nok insulin eller ikke kan udnytte insulinet effektivt. Dette fører til forhøjet blodsukker (hyperglykæmi), som over tid kan skade organer og væv.
For at forstå diabetes er det vigtigt at kende til bugspytkirtlens (pancreas) funktion og insulins rolle i kroppen.
Bugspytkirtlen og insulin
Bugspytkirtlen er et organ placeret bag mavesækken, og den har både eksokrine og endokrine funktioner. De endokrine funktioner varetages af de Langerhanske øer, som består af forskellige celletyper:
-
- Beta-celler: Producerer insulin, som sænker blodsukkeret.
- Alfa-celler: Producerer glukagon, som hæver blodsukkeret.
Insulin er et hormon der fungerer som en nøgle, der åbner cellerne, så glukosen kan komme fra blodbanen og ind i cellen. Her bruges det som energikilde. Uden insulin bliver glukosen i blodet, og det fører til forhøjet blodsukker. Ved diabetes bliver denne balance forstyrret, hvilket kan resultere i enten forhøjet blodsukker (hyperglykæmi) eller for lavt blodsukker (hypoglykæmi).
Nyttige links
Diabetes typer
Der findes omkring 30 forskellige typer diabetes og omkring 10% af alle med diabetes har hverken type 1- eller type 2-diabetes. Der findes dog kun diagnosekoder for type 1 og type 2, som er de mest kendte.
Diabetes type 1
Diabetes type 1 er en kronisk autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber og ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Dette resulterer i en total eller næsten total mangel på insulin, et hormon, der er nødvendigt for at regulere blodsukkeret.
Årsagen til diabetes type 1 er ikke fuldt forstået, men det menes at være en kombination af genetiske faktorer og miljømæssige udløsere, såsom virusinfektioner.
Diabetes type 1 kræver livslang insulinbehandling, enten via injektioner eller en insulinpumpe. Derudover er det vigtigt at overvåge blodsukkeret, spise en balanceret kost og dyrke motion for at holde sygdommen under kontrol.
Til forskel fra type 2-diabetes, som ofte er forbundet med livsstilsfaktorer, kan type 1-diabetes ikke forebygges og opstår typisk i barndommen eller ungdommen, men kan også udvikle sig hos voksne.
Diabetes type 2
Diabetes type 2 er en kronisk stofskiftesygdom, hvor kroppens evne til at regulere blodsukkeret (glukose) er nedsat. Sygdommen opstår, når kroppens celler bliver mindre følsomme over for insulin (insulinresistens), og bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin til at kompensere for dette. Insulin er et hormon, der hjælper glukose med at komme fra blodet ind i cellerne, hvor det bruges som energi.
Diabetes type 2 udvikler sig typisk over tid og er ofte forbundet med livsstilsfaktorer såsom overvægt, usund kost, fysisk inaktivitet, højt blodtryk og så er det arveligt.
Behandlingen af diabetes type 2 fokuserer primært på livsstilsændringer såsom sund kost, regelmæssig motion og vægttab. I nogle tilfælde kan medicin, såsom metformin eller insulin, være nødvendigt for at regulere blodsukkeret.
Hvis diabetes type 2 ikke behandles korrekt, kan det føre til alvorlige komplikationer såsom hjertesygdomme, nyreskader, synsproblemer og nerveproblemer.
Symptomer på højt blodsukker
Når blodsukkeret er højt (hyperglykæmi), påvirker det kroppens væskebalance og energistofskifte, hvilket fører til nedenstående symptomer. Det kan opstå, hvis en diabetiker ikke får tilstrækkelig insulin, hvis man spiser for meget sukkerholdig mad, eller ved sygdom og stress.
Disse symptomer er typiske tegn på ukontrolleret diabetes og bør tages alvorligt.
Træthed
Kroppens celler kan ikke optage glukose effektivt pga. insulinmangel eller -resistens, hvilket giver energimangel.
Tisse trængende
Nyrerne arbejder hårdere for at udskille overskydende sukker, hvilket resulterer i øget urinproduktion.
Kløe
Højt blodsukker kan føre til tør hud og øget risiko for svampeinfektioner, som kan forårsage kløe.
Kvalme
Ekstremt højt blodsukker kan påvirke mavetømningen og føre til syreophobning (ketoacidose), hvilket kan forårsage kvalme.
Tørst
Kroppen forsøger at udskille overskydende sukker gennem urinen, hvilket fører til væsketab og dehydrering.
Mundtørhed
Væsketabet fra hyppig vandladning fører til dehydrering og dermed mundtørhed.
Symptomer på lavt blodsukker
Når blodsukkeret bliver for lavt (hypoglykæmi), reagerer kroppen ved at aktivere det sympatiske nervesystem og frigive hormoner som adrenalin og kortisol for at hæve blodsukkeret. Dette kan ske, hvis en diabetiker får for meget insulin, springer måltider over, eller har været fysisk aktiv uden at justere insulinmængden.
Dette fører til nedenstående symptomer.
Disse symptomer er kroppens forsøg på hurtigt at hæve blodsukkeret og beskytte hjernen mod energimangel.
Sved
Adrenalin aktiverer svedkirtlerne som en del af kroppens stressrespons.
Irritabilitet
Hjernen har brug for glukose for at fungere optimalt – når niveauet falder, påvirkes humøret og kan føre til irritation.
Sult
Sultcenteret i hjernen stimuleres for at få dig til at spise og genoprette blodsukkeret.
Besvime
Hvis hjernen ikke får nok glukose, kan det føre til svimmelhed og bevidsthedstab.
Sitren
Adrenalin øger muskelaktiviteten, hvilket kan give rystelser.
Bleg
Blodkarrene trækker sig sammen som en reaktion på adrenalin, hvilket kan gøre huden bleg.
Førstehjælp til sukkersyge
Som almindelig førstehjælper kan det være svært at skelne mellem om personen har højt eller lavt blodsukker, medmindre man har et blodsukkerapparat og kender måleenhederne.
Hvis en diabetiker virker dårlig eller forvirret, er det vigtigt at handle hurtigt og nedenstående førstehjælpsråd kan hjælpe.
Generelt gælder det, at det er bedre at give sukker hvis man som førstehjælper støder på en diabetiker der har det dårligt. Det er livreddende i selve øjeblikket, at give diabetikeren med lavt blodsukker, sukker, hvorimod det ikke forværrer situationen øjeblikkeligt, hvis der gives sukker til en person med højt blodsukker.
Ved mistanke om højt blodsukker (hyperglykæmi)
- Hvis du er i tvivl om personen har højt eller lavt blodsukker, forsøger du at give personen sukker. Eks. juice/saft, slik/chokolade eller hvidt brød.
- Hvis personen er kendt med diabetes og han/hun fortæller dig, at blodsukkeret er for højt, skal du vurdere, hvor livstruende situationen er og hhv. ringe til personens praktiserende læge, 1813 eller 1-1-2.
- Hjælp kun personen med at tage insulin, hvis det bevises at blodsukkeret er højt. Dette bør dog kun gøres af personen selv eller en professionel.
- Sørg for, at personen får drukket en masse væske for at undgå dehydrering.
- Hvis personen fremstår bevidsthedspåvirket, skal du ringe 1-1-2 med det samme.
- Bliver personen bevidstløs, skal han/hun lægges i stabilt sideleje.
Ved mistanke om lavt blodsukker (hypoglykæmi)
- Giv personen noget hurtigt virkende sukker, såsom juice, sukkerholdige drikkevarer eller sukkerknalder. Dette hjælper hurtigt med at hæve blodsukkeret.
- Hvis personen ikke kommer sig inden for 10-15 minutter, eller hvis symptomerne forværres, tilkald 1-1-2.
- Hvis personen fremstår bevidsthedspåvirket, skal du ringe 1-1-2 med det samme.
- Bliver personen bevidstløs, skal du sikre frie luftveje og han/hun lægges i stabilt sideleje.
Præhospital behandling af højt eller lavt blodsukker
Når ambulancen ankommer, vil redderne typisk måle blodsukkeret for at afgøre, om der er tale om højt eller lavt blodsukker, hyper- eller hypoglykæmi.
Hvis det drejer sig om lavt blodsukker og personen stadig er vågen nok til at indtage glukose med munden, gives der en sukkergel, HypoFit. Alternativt gives glukose intravenøst, hvis sådan en adgang kan anlægges og glukosen optages hurtigt i kroppen. Hvis der ikke kan anlægges en intravenøs adgang, kan ambulancepersonalet give glukogen i musklen, som er et hormon der frigiver leverens sidste sukkerdepoter.
Ved højt blodsukker kan patienten have brug for insulin, hvilket ofte vil blive givet på hospitalet. Ambulancepersonalet kan supplere personen med væskebehandling undervejs.
Savner du et førstehjælpsemne eller har du forslag til nye, så skriv det til os!
Det er vigtigt at vide, at diabetikere selv ofte har de bedste redskaber til at håndtere deres tilstand. Det er dog afgørende at reagere hurtigt, især ved hypoglykæmi, da lavt blodsukker kan udvikle sig alvorligt til bevidstløshed på kort tid og død.
Vær også opmærksom på, at stress, sygdom og fysisk aktivitet kan påvirke en diabetikers blodsukker, og dermed kan symptomer opstå hurtigt og uventet. At have viden om diabetes og kunne yde korrekt førstehjælp kan gøre en stor forskel for en person med diabetes, indtil professionel hjælp når frem.