Hjertestarter
I akutte situationer, hvor nogen pludseligt får hjertestop, er tiden afgørende. Hjertestartere, også kendt som AED’er (Automatisk Ekstern Defibrillator), er udviklet til hurtigt og effektivt at kunne hjælpe med at redde liv. Men hvad er en hjertestarter, og hvordan bruger man den korrekt?
Hvad er en hjertestarter (AED)
En hjertestarter bliver også kaldet en AED som er en forkortelse af Automatisk Ekstern Defibrilator. Altså en maskine der automatisk giver stød uden på personen. En AED er en bærbar enhed, der bruges til at give et elektrisk stød til hjertet i tilfælde af hjertestop. En AED kan analysere hjertets rytme og afgøre, om et elektrisk stød er nødvendigt. Den er designet til at være brugervenlig, så selv førstehjælpere uden medicinsk baggrund kan anvende den i en nødsituation.
Dette stød kan få hjertet til at genstarte og genvinde en normal rytme. Hjertestarteren er udstyret med elektroder, der placeres på personens bryst. Når elektroderne er fastgjort, analyserer enheden hjertets rytme og instruerer førstehjælperen om det næste skridt. Hvis et stød er nødvendigt, beder AED’en førstehjælperen om at trykke på en knap for at afgive stødet.
Hjertestartere er ofte placeret på offentlige steder såsom indkøbscentre, togstationer og idrætsfaciliteter, hvilket gør dem hurtigt tilgængelige.
Således anbefales det at placere elektroderne
Hvordan virker en hjertestarter?
Hvad virker en
AED ikke på?
En hjertestarter virker kun på visse typer af hjerterytmeforstyrrelser som ventrikelflimmer og pulsløs ventrikulær takykardi, hvor hjertet slår hurtigt og uregelmæssigt. Den virker ikke på en person, hvis hjerte allerede er stoppet fuldstændigt uden elektrisk aktivitet (asystoli), eller på nogen, der har en normal hjerterytme (sinusrytme).
Brugen af en hjertestarter er meget enkel og indebærer typisk følgende trin:
-
- Tænd for AED’en – de fleste enheder tændes automatisk, når låget åbnes.
- Følg de talte instruktioner – enheden vil guide dig gennem processen.
- Placer elektroderne – fastgør de to elektroder på personens bare bryst, som anvist på billederne på elektroderne.
- Analyser hjerterytmen – AED’en analyserer automatisk hjertets rytme så snart elektroderne er påsat og vil fortælle, om der skal afgives et stød eller ej.
- Afgiv stød (hvis nødvendigt) – hvis AED’en anbefaler et stød, vil den instruere førstehjælperen om at sikre, at ingen rører ved personen, og derefter trykke på knappen for at afgive stødet.
Vær opmærksom på, at AED’en kun vil afgive et stød, hvis det er nødvendigt. Hvis hjertet allerede har en normal rytme, vil den ikke afgive noget stød, hvilket gør den meget sikker at bruge.
Enkelte typer AED’er afgiver automatisk et stød, men vil i disse tilfælde have en nedtællingsmekanisme oftest startende fra 5 sekunder.
Hvordan bruger man en AED?
Sørg for sikkerhed
Sikr dig, at både du og personen er i sikkerhed, f.eks. ikke nær vand eller metaloverflader.
Ring 1-1-2
Sørg for, at der ér blevet ringet til alarmcentralen, så professionel hjælp og flere ressourcer er på vej.
Tænd AED’en og følg instruktionerne
Enheden vil guide førstehjælperen igennem alle trin, inklusive placeringen af elektroderne og afgivelsen af stød.
Genoptag hjertelungeredning (HLR)
Hvis der ikke er nogen livstegn, eller hvis AED’en anbefaler det, fortsæt med HLR, indtil professionel hjælp ankommer.
Ved hjerte-lunge-redning er det vigtigt at minimere hands off tid, dvs. tiden hvor du ikke giver hjertemassage, så meget som muligt. Det betyder, at inden hjertestarteren ankommer, skal der ydes hjerte-lunge-redning og efter AED’en har analyseret og eventuelt stødt personen, skal man hurtigst muligt genoptage hjertemassagen. Hjertemassagen køber tid indtil hjertestarteren støder hjertets rytme tilbage i normaltilstand eller indtil professionel hjælp overtager.
Overlevelseskæden
De første minutter er helt afgørende, når et menneske falder om med hjertestop, og der skal hurtigst muligt sættes gang i en kæde af reaktioner (overlevelseskæden) for at sikre vedkommende den bedste mulighed for at overleve. Overlevelseskædens fire led illustrerer, hvad der skal gøres, hvis en person falder om med pludselig hjertestop uden for hospital, som har afgørende betydning for overlevelsen.
- Tidlig erkendelse og hurtig alarmering – forebyg hjertestop
- Tidlig HLR og defibrillering – beskyt hjernen og genstart hjertet
- Avanceret efterbehandling – optimér hjernens og hjertets funktion
- Overlevelse og genoptræning – genopret livskvalitet
Som almindelig person kan du gøre en afgørende forskel på liv og død ved at gennemføre de to første led, mens fagfolk gennemfører de sidste to led. Det vigtigste er, at du ringer 1-1-2, begynder hjertelungeredning og henter en hjertestarter, hvis I er flere til stede.
Stødbare og ikke-stødbare hjerterytmer – hvad er forskellen?
Når nogen får hjertestop, spiller hjertets elektriske aktivitet en stor rolle i, hvilken type behandling der er nødvendig. En hjertestarter (AED) kan analysere hjerterytmen og afgøre, om et elektrisk stød kan hjælpe med at få hjertet til at pumpe normalt igen. Hjertets rytmer kan opdeles i to hovedkategorier:
stødbare og ikke-stødbare rytmer.
Stødbare hjerterytmer
|
En stødbar hjerterytme er en uregelmæssig rytme, der kan behandles med et elektrisk stød fra en AED. Der er to typer stødbare rytmer: Ventrikelflimmer (VF): Denne tilstand opstår, når hjertets elektriske signaler bliver kaotiske, og hjertet “flimrer” i stedet for at pumpe blod. Hjertet slår meget hurtigt og uregelmæssigt, så blodcirkulationen stopper. Et elektrisk stød fra en AED kan ofte genoprette en normal rytme i dette tilfælde. Pulsløs ventrikulær takykardi (pVT): Ved ventrikulær takykardi slår hjertet også meget hurtigt, men det slår så hurtigt, at det ikke når at pumpe blod effektivt ud i kroppen. Hvis der ikke kan mærkes nogen puls, kan et elektrisk stød hjælpe med at få hjertet tilbage til en normal rytme. |
Ikke-stødbare hjerterytmer
|
En ikke-stødbar hjerterytme er en rytme, som ikke kan behandles med et elektrisk stød fra en AED. I disse tilfælde er andre former for behandling nødvendige, herunder hjerte-lunge-redning (HLR). Der er to hovedtyper af ikke-stødbare rytmer: Asystoli: Asystoli er en tilstand, hvor der slet ikke er nogen elektrisk aktivitet i hjertet. Hjertet er helt stoppet, og der er ingen rytme eller puls. I denne situation vil en AED ikke kunne hjælpe, fordi der ikke er nogen elektrisk aktivitet at “nulstille”. Hjerte-lunge-redning er den eneste mulighed, indtil professionel hjælp ankommer. Pulsløs elektrisk aktivitet (PEA): Ved PEA ser hjertet ud til at have en normal elektrisk aktivitet på en hjerterytme-overvågning, men hjertet pumper ikke blod, og der er ingen mærkbar puls. Da der ikke er noget, som AED’en kan påvirke med et stød, vil den ikke anbefale defibrillering. Også her er hjertelungeredning afgørende. |
Hvordan ved en AED, hvilken rytme der er tale om?
Når en AED bliver brugt, vil computeren i den analysere hjertets elektriske aktivitet gennem de elektroder, der placeres på brystet. Baseret på analysen vil AED’en afgøre, om hjertet har en stødbar eller en ikke-stødbar rytme. Hvis det er en stødbar rytme, vil AED’en bede førstehjælperen om at afgive et stød. Hvis det er en ikke-stødbar rytme, vil den instruere førstehjælperen til at fortsætte med hjertemassage og indblæsninger.
Hjertestarter på børn
Hjertestarteren er lige så effektiv på børn som på voksne, men der er nogle særlige hensyn, man skal tage, når man bruger en AED på børn.
Brug af elektroder på børn
Børn under 8 år: Nogen AED’er har børneelektroder eller en børneindstilling. Disse elektroder er specielt designet til at give en mindre dosis strøm til børn. Hvis der er en børneindstilling på AED’en, skal du aktivere den.
Placering af elektroder: På et mindre barn kan det være nødvendigt at placere den ene elektrode på midten af barnets bryst (foran) og den anden på barnets ryg (mellem skulderbladene). Dette kaldes “foran-bagpå”-placering. Følg illustrationerne på elektroderne, hvis du er i tvivl.
Hvis børneelektroder ikke er tilgængelige: Hvis der ikke er særlige børneelektroder, og barnet er under 8 år, kan du bruge voksenelektroderne. Sørg blot for at placere elektroderne korrekt, så de ikke rører hinanden.
Sådan registrerer du din hjertestarter
Når du registrerer din hjertestarter på Hjertestarter-Netværket, bliver den synlig for alle på hjertestarterkortet, og 1-1-2 kan via Hjertestarter-Netværket guide førstehjælpere og hjerteløbere til den nærmeste hjertestarter.
Det er vigtigt at forstå, at selvom en AED kan redde liv ved at give et elektrisk stød, vil den kun gøre det, når det er nødvendigt. Hvis hjertet ikke har en stødbar rytme, er den bedste behandling at fortsætte med hjerte-lunge-redning, indtil professionel hjælp overtager.
At have adgang til en hjertestarter og vide, hvordan man bruger den, kan gøre en enorm forskel i en nødsituation. Hjertestartere er designet til at være enkle og sikre at bruge for alle, hvilket betyder, at du kan være med til at redde liv, selv uden medicinsk uddannelse. Husk altid at kontakte 1-1-2, når du står over for et hjertestop, og følg AED’ens instruktioner nøje.
Hver sekund tæller, så tøv aldrig med at handle hurtigt.